Gravid massage er for den gravide, som er gravid i 13. uge eller senere. Der er som sådan ikke noget sidste tidspunkt, for hvornår man kan modtage denne behandling. Dog vil det være rart om I ikke føder på briksen. Jeg har haft en enkelt gravid på briksen, som var 40+2.
Man er meget velkommen hvad enten man har en problemfri graviditet og ikke mærker ret meget til den, eller om man døjer med forskellige graviditetsrelaterede udfordringer, som f.eks.
- Søvnløshed
- Lægkramper
- Ødemer (Væske i kroppen)
- Bækken og lændesmerter
- Hovedpine
Inden selve massagen, som udgør ca. 65 min af de afsatte 75 min, taler vi kort om hvordan behandlingen kommer til at forgå, og omkring evt. gener (se ovenfor) den gravide måtte have. Ud fra denne snak er det muligt for mig at planlægge massagen, så der kan blive lagt ekstra fokus på disse områder.
Selve massagen starter at man ligger på ryggen (Som på billedet – IKKE helt fladt), med en blid massage på forsiden af benene.
Herefter vender man sig om på maven. Der er ikke hul i briksen, så der bliver lagt en badering og en pude under håndklædet.
Liggende på maven bliver hele bagside fra hæl til nakke masseret. Kan det af ene eller anden grund ikke lade sig gøre – Kan man ligge på siden.
Til sidst vender man sig igen om på ryggen, hvor arme, hænder og musklerne omkring brystet bliver masseret.
Da det er en helkropsmassage, giver det god mening at ligge helt afklædt. Man ligger under et håndklæde og det er kun de dele af kroppen, som bliver masseret, der ikke er dækket.
Ønsker man ikke at ligge helt afklædt, vil jeg anbefale at man tager noget undertøj på som gerne må få olie.